Søndervold

Vær aktiv eller find roen i grønne omgivelser og med udsigt til Lillebælt.

Besøg de mange faciliteter i naturparken Søndervold

Naturen i Søndervold

Inspirationen til parkens beplantning kommer fra egnen omkring Fredericia, som blandt andet byder på strandoverdrev, skov, volde og stendiger. Man kan derfor opleve både salttolerante planter, grønne træer, græseng og sandbund i parken. Den store variation i beplantningen øger byens biodiversitet og skaber gode leveforhold for mennesker og dyr. Oplev også de væltede træstammer, som er lagt ud til insekterne - og regnvandsbassinet, som danner en lille sø, når det har regnet.

Parken liger i forlængelse af Fredericias store, grønne voldanlæg og Kastellet, så det hele kan opleves på en enkel gå- eller løbetur.

Lydkunst

Oplev Amalie Smits lydværk Radio Sfæren med smartphone og høretelefoner. Du finder link til værket på parkens skilte. 

Byhaver og orangeri

Midt i parken finder du en fælles byhave med eget orangeri. Byhaverne Søndervold er for alle, der elsker at dyrke, både privatpersoner og institutioner.

 

 

Legeplads

’Legeskoven’ er parkens største legeområde med god plads til at boltre sig med udsigt til Lillebælt.

Træningsanlæg

Alle der har lyst, kan bruge træningsudstyret og Tarzanbanen. Find det forenden af parken ved Kongensgade.

Bålplads

Tænd gerne et bål på den dertil indrettede bålplads. Husk at gemme brænde til de næste og at rydde pænt op bagefter.

Toiletter

Toiletter findes ved Gl. Havn et par minutters gang fra parken. Parken får sit eget toilet i løbet af 2023.

 

  • Haverne Web Orangeri og byhaver i 'Sansehaven', sommer 2023 Andreas Omvik
  • Picniq I Parken Web Borde og bænke og hvad du ellers skal bruge til en picnic. Andreas Omvik
  • 20220531 Søndervold 0005S Legeskoven er parkens største legeområde. Klavs Lind
  • Tarzanbane Web Hoej (1) 'Tarzanbanen' er et sjovt tilbud om motion til både voksne og børn. Klavs Lind
  • Stengaerdet Web Parken er skabt med inspiration fra egnens grønne områder. Stengærdet er én af en af de ting mange vil kunne kende. Klavs Lind
  • Strandhave Web Et område af parken er inspireret af kysten. Her er der sand, saltvandstolerante planter og bålplads. Andreas Omvik
  • Sondervold Søndervold er udformet som et grønt bånd, der strækker sig fra Kongensgade til Sofie Amalies Kanal i Fredericia. Det var i samme område, at man frem til 1900-tallet kunne opleve det historiske fæstningsværk Søndervold

Gå på opdagelse i det interaktive kort over Søndervold

Radio Sfæren

I filmen her kan du høre Amalie Smith fortælle om tankerne bag det foranderlige værk 'Radio Sfæren, hun har skabt til Søndervold. Hør også om, hvordan værkets foranderlige udtryk hele tiden styres af vind og vejr. 

Du kan lytte til Amalie Smiths lydværk Radio Sfæren på www.sfæren.nu.

Nyheder om Søndervold naturpark

Soendervold Indvielse
Søndervold indviet med leg, kage, taler og musik

Nu kan man gå opdagelse i egnens naturtyper, stege mad på bål eller lade børnene boltre sig i Legeskoven. Fredericias nye naturpark er åbnet.

Amalie Smith Radiosfæren
Amalie Smith har skabt foranderligt lydværk til ny naturpark i Fredericia

Forfatter og billedkunstner Amalie Smith blander fiktion, musik, interviews og naturlyde i et nyt lydkunstværk, der er skabt til naturparken Søndervold i Fredericia. Vejret, døgnets rytme og en særlig computeralgoritme styrer værkets dynamiske udtryk.

Legeskoven Bredformat
Naturparken Søndervold åbner

Alle byens borgere er inviteret, når den nye naturpark Søndervold i Kanalbyen bliver indviet med musik, hygge og underholdning for både store og små.

Træplantning I Søndervold 1 Foto Klavs Lind Web
Nu plantes træerne i Søndervold

Egetræer, hvidtjørn og tibetansk kirsebær er blandt de mange forskellige træer, som i disse uger får lov at slå rod i den nye bypark i Kanalbyen i Fredericia.

Hvidtjørn
En rigdom af træer og planter i Søndervold skal styrke biodiversiteten i byen

Til efteråret bliver der plantet træer, buske og blomster i Fredericias nye naturpark i Kanalbyen. Landskabsarkitekter fra SLA og Fredericia Kommune har nøje udvalgt vækster, der skal tiltrække masser af dyrearter, imødegå klimaforandringer og skabe oplevelser for parkens gæster.

Amalie Smith Presse David Stjernholm 1 Web
Lydkunst på vej til Fredericias nye naturpark

Den prisbelønnede kunstner og forfatter Amalie Smith skal udarbejde et lydkunstværk, hvor besøgende i Søndervold kan opleve musik og naturlyde og få indblik i Fredericias historie.

20210305 Søndervold 1 800Px
Søndervold tager form

Fredericias nye bypark er i fuld gang med at blive anlagt i Kanalbyen.

Sondervold
Dialogmøde om ny bypark erstattes af online dialog

Dialogmødet om den nye bypark er aflyst. Kanalbyen og Fredericia Kommune håber, at byens borgere og interessenter vil bidrage til dialogen om parken online.