Amalie Smith: Radio Sfæren (lydværk)

  • Collage Sansehaven Visualisering af Søndervold Naturpark. SLA

Radio Sfæren er et digitalt lydværk skabt til parken Søndervold af forfatter og billedkunstner Amalie Smith. Det tager form som en radiostation, der spiller live på internettet døgnet rundt. Lydfladen består af fire lag med mange timers tale, musik og naturlyde, som kombineres på stadigt nye måder afhængig af vejrforholdene og døgnets rytme. Radio Sfæren er derfor et værk, du kan vende tilbage til mange gange og hver gang høre noget nyt.

Når du lytter til Radio Sfæren, kan du mellem solopgang og solnedgang høre mere om parkens og områdets helt særlige miljø og historie.

Du kan høre interviews med lokale fiskere, frøsamlere og tidligere fabriksarbejdere, med arkitekterne bag parken og med forskere i planter, biodiversitet og klimaløsninger.

Du kan høre Lyngsoddekoret synge nye sange skrevet til Søndervolds planter, og du kan høre fiktive fremskrivninger af parkens historie.

Hvis andre går rundt i parken og lytter til Radio Sfæren på samme tid som dig, så lytter I til det samme.

Lyt til Radio Sfæren på www.sfæren.nu fra maj 2022. Høretelefoner anbefales.

Amalie Smith Presse David Stjernholm1

Amalie Smith

Amalie Smith (1986) har stået bag en lang række kunstudstillinger og har udgivet flere bøger, som er oversat til en række sprog.

Hun har også flere priser, legater og nomineringer bag sig. Blandt andet modtog hun i 2015 Kronprinsparrets Stjernedryspris for sine litterære og billedkunstneriske værker.

Radio Sfæren er lavet i samarbejde med komponist Simon Brinck og programmør Asger Behncke Jacobsen.

Finansiering

  • Arbejdernes Landsbank
  • Augustinus fonden
  • Fredericia Kommune
  • Kanalbyen i Fredericia P/S
  • Statens Kunstfond

Samarbejdspartnere

Statens Kunstfond