Helle Ullerup og børnene Hannibal, Frida og Ebbe bruger de lyse sommeraftener i byhaverne i Kanalbyen. Tiden går med at dyrke og smage og med at være sammen med venner og familie på en nem og afslappet måde.
”Når man får børn, begynder man at tænke anderledes. Vi skal tænke over, hvad vi giver videre og forsøge at gøre det bedre”.
Ordene kommer fra Helle Ullerup, der for tredje år i træk dyrker grøntsager med sine børn i byhaverne Grow Your City i Kanalbyen. Sammen har de otte plantekasser, som de vander alle hverdagsaftener, når vejret er lunt og solrigt.
Behovet for plantekasser opstod, da sygeplejersken Helle og børnene for nogle år siden sagde farvel til et liv på landet og flyttede i lejlighed i Fredericias gamle bymidte.
”Vi skulle have noget at lave sammen, og jeg ville gerne vise børnene, at man kan dyrke fødevarer på den naturlige måde, og at man kan spise maden som den er. Vi spiser faktisk de fleste af de ting vi dyrker på stedet og vælger vores afgrøder ud fra, at de ikke behøver bearbejdning. Det kan fx være ærter."
Dyrker også veninder og søskende
”Voksne har en tendens til ikke at gøre noget uden, at der er et formål. For mig kan formålet med at komme ud ad døren ligge i, at jeg skal ned og vande kasserne. Men det bedste er, at når vi så er her, så får vi et frirum, hvor vi være sammen med andre på en nem og hyggelig måde. Min veninde og hendes to børn har kasser ved siden af os. Og min eksmands første kone og hendes tre børn på 16, 12 og 9 år er her også. Det er helt bevidst, at vi har etableret en fælles ramme for, at børnene kan være sammen med deres søskende”.
Bytter grøntsager og får nye bekendtskaber
”Børnene vader ind i folk med sko på og de skaber nye relationer næste hver gang vi er hernede. Så går de rundt og smager forskellige ting i forskellige haver. De sidste par år har haft salat og har haft så stor succes med det, at vi har givet det væk eller byttet det med andre grøntsager”.
Bliver ved så længe børnene har lyst
”For en meget lille udgift på 50 kr. pr kasse kan man dyrke lige hvad man har lyst til, så vi vender tilbage så længe der er mulighed for det eller til børnene ikke vil mere ”
