Cafeer og restauranter
Du finder flere cafeer og restauranter i Kanalbyen, bl.a. Michelin-restauranten Ti Trin Ned.

Ti Trin Ned
På Toldkammeret i byggeriet Langebro finder du den 1-stjernede Michelin-restaurant "Ti Trin Ned", som har en smuk udsigt over Lillebælt og broen.
Ti Trin Ned er fusionen mellem et stærkt personligt køkken, bæredygtige grønne tanker – og den uendelige søgen mod det perfekte, enkle, nuancerede og karakteristiske.

Restaurant Ene
For enden af Frederiks Kanal ved byggeriet Kongens Punkt finder du Restaurant Ene.
Restaurant Enes retter indeholder danske råvarer fra sæsonen og nærområdet, altid med fokus på at udvinde mest mulig smag.
Det er gourmetmad i øjenhøjde, veltilberedt og ærlig. Jordnær mad med kant.

Café Mums
Ved Gl. Havn i Fredericia, og med udsigt over det smukke Lillebælt finder man Cafe Mums, som er cafe, restaurant og loungebar.
Hos Cafe Mums bliver der lagt vægt på nydelse og spændende smagsoplevelser i et hjemligt – hjerteligt og nærværende miljø.

East Coast Surfers Café
East Coast Surfers er Surf Butik, Surf Skole, Sauna & Badeklub og Café under samme tag beliggende i stueetagen af byggeriet Promenaden lige ud til Frederiks Kanal.
Cafeen tilbyder Barista kaffe, varm kakao, The og et stort udvalg af kolde drikke, bl.a. Fritz Kola, Frisk Havvand og Kombucha The. Der er altid mulighed for en frisk Croissant eller Muffin til kaffen.

Spisesteder i C-byen
I det midlertidige bymiljø C-byen, der ligger ud til Gl. Havn og Frederiks Kanal, finder du Ishuset Fredericia og Havnegrillen.
C-byen er skabt af ombyggede skibscontainere og skurvogne, som ligger i en formation, der skaber et midlertidigt handelsstrøg ud mod kajgaden og en atriumgård med god plads til at dyrke fællesskabet, drikke kaffe og spise sammen ved opstillede borde og bænke.