Der var stemning, glæde og læ for regnen hos tilhørerne, hvad enten de sad i bilerne på taget eller fulgte med online, mens det nyeste kunstværk i Kanalbyen i Fredericia mandag blev indviet under den grå decemberhimmel.
- Regnen er en gave til p-huset. I har brug for det for at føle jer trygge. Planterne har brug for det, tragtene har brug for det…
Med kunstnerens evne til at tilbyde nye synsvinkler satte HYDRA’s skaber Kirstine Roepstorff den silende regn i et anderledes, opklarende lys, da Kanalbyens seneste kunstværk blev stemningsfuldt og coronavenligt indviet på p-husets tag mandag eftermiddag, den 14. december.
Hjulpet på vej af nissehueklædt personale og guidet gennem dagens program af Kanalbyens projektdirektør Tim Halvorsen som konferencier fandt de inviterede gæster i 35 biler sig til rette på toppen af HYDRA. Her måtte vinduesviskerne i gang fra tid til anden, mens de kunne høre dagens taler via bilradioen – og samtidig kunne byens borgere og andre rundt omkring i landet følge med via livestreaming.
Holdepunkt for lokalsamfundet
Kulturminister Joy Mogensen var dagens hovedtaler via liveforbindelse og storskærm. Med afsæt i p-huset, som får kunsten til at gribe ind i mange menneskers dagligdag, havde hun et kulturpolitisk budskab med om, at en høj kunstnerisk ambition skal gå hånd i hånd med en ambition om at nå bredt ud til flest mulige mennesker, hvor den kan være med til at skabe holdepunkter.
- Jeg er sikker på, at p-huset også vil blive et holdepunkt for lokalsamfundet, sagde hun og takkede for energien og engagementet hos parterne bag det nyindviede værk.
Også lokalt var der stor glæde og tilfredshed med HYDRA. Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard var stolt på byens vegne over at kunne åbne et p-hus med kunstnerisk udtryk af internationalt format.
- Jeg glæder mig over, som vi har fået Kanalbyen til at gro – og nu også med en perle af et p-hus, sagde borgmesteren.
Krævet stærk kaffe
Afdelingschef Palle Priska fra A. Enggaard, der er bygherre for p-huset, indrømmede i sin tale, at det i starten havde krævet nogle rigtig stærke kopper kaffe at gå ind i det komplekse kunstprojekt.
- Arbejde med analyser, besøg i udlandet, mockup osv. – intet har været overladt til tilfældighederne. Der har været gode tanker bag alt. Det har krævet fælles forståelse og vilje, og det er sket, slog Palle Priska fast.
- Jeg er pavestolt af det, der er skabt: Vandet der risler ned, lyseffekterne, vogterne… det er et fantastisk kunstprojekt, afsluttede han og udråbte tre korte og ét langt BÅT fra de fremmødte drive in-gæster.
Da bilhornene var fortonet, fulgte en mere dybsindig gennemgang af kunstværket fra kunstner Henrik Menné, som på vegne af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst pegede på, at værkets mange forskellige elementer bedst opleves, når man bevæger sig rundt i og gennem bygningen og på forskellige tidspunkter af døgnet, og at det minder os om, at der er en forbundethed mellem alting.
Vellykket samarbejde
Kunstneren selv roste samarbejdet om at få HYDRA op at stå. Selvom Kirstine Roepstorff først havde skullet vænne sig til tanken om et parkeringshus, så hun hurtigt en interessant udfordring i at lave et stift og lavloftet sted om til dets modsætning: et sted præget af bevægelighed, sanselighed eller sensibilitet.
Selvom denne type samarbejder om at forene byggeri og kunst med kunstnerens ord kan være svære, kaldte hun samarbejdet med A. Enggaard og Kanalbyen for et af de allerbedste af slagsen
- Fra det øjeblik vi alle kiggede på hinanden og trykkede start, har vi fløjtet derudaf med 300 km i timen, stort set fri for konflikter. Det er en kæmpe opgave at kunne afslutte sådan et projekt – det er fuldstændig fantastisk og et meget vellykket samarbejde, sagde Kirstine Roepstorff.
Kunstneren rundede af med et ønske om at p-husets gigantiske mosaikøje må vogte over huset og holde øje med de folk, der bor her, og de biler, der er her – og med et glimt i øjet og henvisning til bilens betydning for menneskers identitet, ønskede hun, at vogterne på taget kan passe på bilisternes parkerede ”ego”, mens de sover.
Til slut præsenterede hun kortfilmen ”The Power of Ten” fra 1977 og sendte deltagerne ud på en svimlende tur til de yderste galakser og helt ned til de mindste elementarpartikler.
Efter den med Palle Priskas ord innovative og kunstneriske måde at indvie et p-hus på, forlod de indbudte gæster p-husets tag, som til gengæld blev indtaget af 40 andre biler med borgere fra byen, som udstyret med godteposer hyggede sig til Hollywood-juleklassikeren ”Alene hjemme”.
Se også nyheden "P-hus med kæmpeøje, planter og rislende vand" (3. december 2020)
