Når der skal graves tusinder af tons jord op i Kanalbyen, arbejder projektsekretariatet på at genbruge mest muligt af jorden lokalt i området. Det sker både af hensyn til klima og økonomi og er en af flere løsninger, der kan mindske CO2-udledningen og tilgodese miljøet i byudviklingsprojektet.
I 2014 anlagde selskabet bag Kanalbyen i Fredericia den ca. 300 meter lange Frederiks Kanal, som i dag er et stort byrum med boliger, promenader og en populær restaurant for enden. Udgravning af kanaler udleder ganske vist en del CO2, men Kanalbyen har lagt mange kræfter i at håndtere og genbruge jord fra udgravningen inden for byudviklingsområdet.
Det kan man blandt andet læse om i Realdania By & Bygs nye publikation ”Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø.
- Det har fra begyndelsen ligget i projektet, at vi skulle håndtere så meget som muligt af den opgravede jord lokalt og bruge den til at hæve terrænet til kote 2,5 for at klimasikre området, fortæller chefkonsulent Henning Bøgh i publikationen, hvor han interviewes sammen med projektdirektør Peter Kirketofte.
Det er dog ikke al jorden, der har været egnet til genbrug i bydelen, hvor dele af jorden er forurenet af den tidligere industri på stedet.
Et puslespil
- Den svært forurenede jord er blevet kørt til deponi. Derudover har vi haft en stor mængde lettere forurenet jord, og det har vi sammen med den rene jord fået lov af miljømyndighederne til at bruge til indbygning i vejkasserne for at hæve vejene, så de virker som dæmninger. Det betyder, at den del af jorden har kunnet genbruges lokalt og ikke skulle køres væk, uddyber Henning Bøgh.
Udover veje og klimasikring er der blandt gået ikke mindre end 10.000 kubikmeter jord til at fylde en gammel tørdok fra Fredericia Skibsværfts tid. Alt i alt er håndtering af jorden et puslespil, hvor man skal tænke sig om for at få den ønskede effekt på både klimaet og økonomien.
- Hvis du skal til at flytte rundt på jordstakkene lokalt, så ryger økonomien i det lynhurtigt. Den opgravede jord skal placeres det rigtige sted, så den er tæt på byggefeltet, overholder miljøkravene og ikke ligger i vejen for andre gravearbejder. Man skal være et par trin foran og hele tiden planlægge og koordinere placeringen af jorden i forhold til, hvad der ellers skal pågå af byggemodning i området, fortæller Henning Bøgh i publikationen.
Det kan dog være en udfordring at planlægge, når der ikke er fuld klarhed over takten i det fremtidige byggeri til boliger og erhverv i bydelen.
- Det sværeste er at tage hensyn til, hvilken rækkefølge salget af byggeretter kommer i, siger projektdirektør Peter Kirketofte i interviewet og forklarer, at Kanalbyen generelt forsøger at byggemodne i takt med det forventede salg.
- Et eksempel på det er, at kanalerne ikke er fuldt udgravet endnu. Det er jo bl.a. af hensyn til, at der skal være balance i økonomien i forbindelse med byggemodningen,” siger Peter Kirketofte
Grønne indslag i byen
Nøje planlægning af byggemodningsarbejdet er ikke det eneste område, hvor Kanalbyen i Fredericia forsøger at tilgodese klima og miljø. Et stort grønt aktiv er parken Søndervold, der blev indviet sidste år. Den omfattende og meget varierede beplantning i parken gavner nemlig både klimaet og biodiversiteten.
Derudover arbejder Kanalbyen på at styrke det grønne præg med mere beplantning andre steder i bydelen – og forsyningsmæssigt befinder Kanalbyen i Fredericia sig i den klimavenlige ende af skalaen. Fredericia Fjernvarme har nemlig et forholdsvis lille varmetab fra fjernvarmeledningerne, og som det gælder for hele Trekantområdet, kommer ca. 90 % af fjernvarmen fra vedvarende og CO2-neutrale energikilder.
Den nye publikation fra Realdania By & Byg rummer også pointer fra en ny analyse af mulighederne for at tage klima- og miljøhensyn i byggemodning – og praksiserfaringer fra projekterne Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene, der ligesom Kanalbyen ejes i fællesskab af den stedlige kommune og Realdania By & Byg.
”Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø” kan downloades gratis eller købes i trykt form på www.realdaniabyogbygklubben.dk.
