Stor maritim forsvarsudstilling i Kanalbyen

  • Peter Willemoes Fregatten Peter Willemoes lægger til kaj i Kanalbyen fredag den 19. april omkring kl. 8 om morgenen.
Besøg en fregat og oplev Marinehjemmeværnet i aktion. Kanalbyen danner ramme om en række maritime aktiviteter når Action24 inviterer til fejring af Danmarks medlemskab af NATO i 75 år.

Fra den 19. - 21. april vil Forsvaret, politi, beredskab, samt forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien sætte fokus på hvordan Danmark og nogle af vores allierede bidrager til vores fælles tryghed. Det sker i forbindelse med ’totalforsvarsmessen’ Action24, som organisationen Folk og Sikkerhed afholder for at markere 75 års Nato-samarbejde.

Epicenteret for Action24 er i MesseC i Fredericia, som fyldes med grej, gear, hunde, kampvogne, helikoptere, snescootere, faldskærme og meget mere.

De mere maritime aktiviteter opleves i Gl. Havn i Kanalbyen, og her er der fri adgang, mens det kræver en billet á 50 kr. at få adgang til MesseC.

Ved Gl. Havn møder man blandt andet Beredskabsstyrelsen og Marinehjemmeværnet - og man kan komme ombord på fregatten Peter Willemoes.

Den tyske ubåd U31 kommer også på besøg - men bemærk, at der kun er adgang til U31 for vinderne af en særlig lodtrækning. For at være med i puljen skal du købe en billet til Action24 senest 14. april

 

Aktiviteter i Gl. Havn, Kanalbyen

Fredag den 19. april

08.00 - 09.00: Fregatten Peter Willemoes lægger til kaj ved Gl. Havn

10.00 - 12.00: Åbent Skib på Peter Willemoes

10.30 - 11.00: Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen viser løbende læsning af vand, redning, afsøgning med hund og vandrensning.

11.00 - 11.30: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)

14.00 - 16.00: Åbent Skib på Peter Willemoes

 

Lørdag den 20. april

09.30 - 10.00: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)

10.00 - 12.00: Åbent skib på Peter Willemoes

10.30 - 11.00: Tamburkorpset spiller

14.00 - 14.30: Tamburkorpset spiller

14.00 - 16.00: Åbent skib på Peter Willemoes

15.00-15.15: helikopter ’redder forulykkede’

 

Søndag den 21. april

09.30 - 10.00: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)

10.00 - 12.00: Åbent skib på Peter Willemoes

11.00-11.15: helikopter ’redder forulykkede’

 

Læs mere og køb billet til MesseC: Action24 - BilletExpressen | Teater, Koncert, festival Køb Billetter