Dialogmøde om ny bypark erstattes af online dialog

  • Sondervold
Dialogmødet om den nye bypark er aflyst. Kanalbyen og Fredericia Kommune håber, at byens borgere og interessenter vil bidrage til dialogen om parken online.

På baggrund af udviklingen i Coronasituationen er dialogdagen om den nye bypark i Kanalbyen den 23. september desværre aflyst.

Kanalbyen og Fredericia Kommune vil dog fortsat meget gerne høre fra alle, der har ideer og inputs til den kommende bypark. Via et særligt website kan man give sine inputs i kategorier som fx ’aktiviteter’ eller ’historie’. Der er åbent for inputs frem til tirsdag den 29. september kl. 12.

Giv dine inputs her

Se de første skitseforslag til parken på Fredericia Bibliotek

Frem til den 29. september kan man i lobbyen til biblioteket i Prinsessegade se 6 store plancher, der viser et overordnet skitseforslag til byparkens udformning. Plancherne viser den ramme, som der nu arbejdes videre med at detaljere og kvalificere i dialog med byens borgere.

Fakta om den kommende bypark

Byparkens areal er 10.500 m² og strækker sig fra Kongensgade til Sofie Amalies Kanal i Fredericia. Landskabsarkitekterne SLA har fået opgaven at tegne og programmere byparken med gode bidrag fra Fredericias borgere og foreninger. Byparken vil være klar til indvielse i slutningen af 2021.