Krydstogtanløb

  • Krydstogt
Når krydstogtturister går i land i Fredericia, bliver de modtaget med fest og farver i Kanalbyen.

Siden 2015 har der, med ADP som operatør, været krydstogtanløb langs Esplanaden i Kanalbyen. Mere end 50.000 krydstogtgæster er allerede gået i land i Kanalbyen fra vandsiden.

De mange krydstogtgæster, samt gæster, der besøger byen når skibene anløber, får altid en fyrstelig modtagelse. Hver gang et skib lægger til, er der nemlig byfest med markedspladser og aktiviteter i Kanalbyen. 

For at skabe en stærk destination for besøgende er Kanalbyen medspiller i et destinationsudviklingsnetværk – DMO’en – som i fællesskab koordinerer de enkelte anløb og sammen skaber en seværdig destination midt i Lillebælt.

ADP og Kanalbyen i Fredericia har en fælles vision om, at antallet skal stige over de kommende år. Her er der særlig opmærksomhed på, at der på sigt skal udarbejdes nye løsninger på de miljømæssige udfordringer, som krydstogtskibene medfører.