"Små Glimt" udstilling i C-byen

  • Små Glimt 001 Finn Lillethorup (1) Foto: Finn Lillethorup
Danmark og dermed også C-byen, er i gang med en genåbning og Fredericia Fotoklub er klar til at åbne deres nye galleri i C- byen. Medlemmerne glæder sig til at udstille billeder og byder alle velkomne til åbning af galleriet med udstillingen ”Små Glimt”.

Den 2. juni åbner Fredericia Fotoklubs første udstilling "Små Glimt" i C-byen.

Finn Lillethorup og Karin Laursen, som er ivrige naturfotografer, udstiller små glimt af naturens farver, former og mangfoldighed.

Udstillingen kan ses fra den 2. juni til den 7. juni i C-byens åbningstider; tirsdag fra 16:00 til 20:00 og søndag 12:00 til 16:00.

Kom og mød fotograferne i åbningstiden og få fortællingerne bag billederne.

Fredericia Fotoklub i C-byen

"I november 2019, blev Fredericia Fotoklub tilbudt muligheden for at overtage en af containerne i C-byen. Vi besluttede at indrette et galleri, hvor medlemmerne kunne få muligheden for at vise deres billeder frem til et bredt publikum.

Fredericia Fotoklub har siden 2014 samarbejdet med Kanalbyen. Vi har været på pletten til første spadestik til udgravning af kanalerne og til huse og anlæg. Vi har ligeledes taget mange billeder i forbindelse med krydstogtanløb, aktiviteter og livet i C-byen og Grow Your City. Kort sagt i hele Kanalbyen.

Vi takkede derfor hurtigt ja, da muligheden bød sig for et galleri og aktive klubmedlemmer gik i gang med at gøre klar til åbning til sæsonstart den 28. marts. 2020. Desværre kom Corona lige i vejen, men nu er vi klar til åbning under corona-ansvarlige forhold.

Galleriet vil holde åbent i C-byens åbningstider, som er er tirsdag fra 16:00 til 20:00 og søndag 12:00 til 16:00." - Fredericia Fotoklub


Fakta

Fredericia Fotoklub havde stiftende generalforsamling i 2012 og tegner i dag 85 medlemmer. Vi har til huse i Det Bruunske Pakhus og mødes 4-6 gange i måneden til mange forskelligartede aktiviteter. 





 

  • Foto Karin Laursen Billede (1) Foto: Karin Laursen