Peter Holst Henckel: Flora Danica Aquatica
Seks etager høje vandplanter i opgangen
I tre opgange i boligbyggeriet Langebro har kunstner Peter Holst Henckel skabt tre unikke seks etager høje kunstværker. Inspirationen til værkerne er vandplanter, og de store motiver påføres med blandt andet messing. Også gulvene i opgangene er lavet efter kunstnerens anvisning med et specielt fremstillet underlag skabt med inspiration fra sandkrusninger på havets bund. Hver opgang har sin egen unikke gulvfarve.
Det har været afgørende, at kunstværket er blevet tænkt ind tidligt i byggeprocessen. Blandt andet fordi kunstneren har kunnet arbejde med at variere udtrykket i de tre opgange med tre forskellige gulvbelægninger.
I april 2019 var der fernisering på de første to opgange.
Finansiering
- A. Enggaard A/S
- Kanalbyen i Fredericia
- Middelfart Sparekasse
Samarbejdspartnere
Statens Kunstfond - Kanalbyen - A. Enggaard A/S